Siden foråret 2021 har NEM Forsikring været en del af Gjensidige familien. Du kan lære Gjensidige bedre at kende ved at læse om virksomhedens historie og hvordan der arbejdes med gjensidig tillid.
200 års forsikringserfaring

I mere end 200 år har Gjensidige tilbudt forsikringer på et solidt fundament af gensidig tillid.

Gjensidige er et ledende nordisk skadesforsikringsselskab noteret på Oslo Børs, som også har gjort sig bemærket i flere dele af verden:

  • Gjensidige er det femte største forsikringsselskab i Danmark
  • Gjensidige tilbyder skadeforsikringer i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum
  • Koncernen har over 3.700 medarbejdere, hvoraf 750 sidder i Danmark

For Gjensidige handler forsikringer om tillid. Tillid til at livet og hverdagen trygt kan gå sin gang, uanset hvad der sker. Der arbejdes hårdt for at skabe tillid til Gjensidige, ligesom Gjensidige har tillid til dig som kunde. For tilliden i forsikring går to veje. Den er gjensidig.

Tillid er ikke bare en god historie

I over 200 år har Gjensidige lyttet til, vejledt og hjulpet kunder. Og det er der i sinde at fortsætte med. Men desværre har mange den opfattelse, at forsikringsselskaberne forsøger at undgå deres ansvar.

Det vil Gjensidige gerne lave om på, så målet er at genskabe tilliden til forsikring. I virkeligheden er det sådan, at næsten alle får den erstatning og hjælp, de har brug for uden problemer, og Gjensidige stoler på vores kunder. Forsikringer bør handle om tilliden til hinanden, og det er derfor, Gjensidige siger, at ”tilliden er gjensidig”.

Læs mere om os, vores historie og dine fordele hos Gjensidige.

Kundeforum

I forbindelse med salget af NEM Forsikring til Gjensidige Forsikring er der oprettet et Kundeforum for NEM Forsikrings tidligere og nuværende kunder. Det ønskes i Kundeforummet at sikre en god overgang for kunderne fra NEM Forsikring til Gjensidige Forsikring.

Kundeforummet består af 5 personer fra det tidligere repræsentantskab i NEM s.m.b.a., heraf 2 medlemmer af den tidligere bestyrelse for NEM Forsikring, en medarbejder fra NEM Forsikring samt 2 repræsentanter for Gjensidige Forsikring.

Hvis du som kunde oplever problemer eller udfordringer, eller har spørgsmål omkring dine forsikringsforhold i forbindelse med dine forsikringers overgang, er du meget velkommen til at kontakte kundeforummet, som vil gøre sit bedste for at hjælpe dig (gælder ikke policeforhold).

Kundeforum for NEM Forsikring kan kontaktes på denne mailadresse: kundeforum@gjensidige.dk